RANDERS+RADIUS
Vi skaber unikke designmøbler med fokus på bæredygtighed og cirkulær livscyklus. Vores hovedkontor ligger i Søften ved Aarhus, hvor din ordre udføres af vores team af dygtige medarbejdere.
Vi udvikler og producerer kontraktmøbler i tæt samarbejde med talentfulde arkitekter – sammen udfordrer vi form, materialer og bæredygtighed.

VISION
Vores vision for fremtiden er at gøre det vi gør i dag, gerne bedre, med samme engagement og ærlighed. Vi stræber efter at lave møbler i høj kvalitet – og det mener vi sker lige der, hvor form, farve, æstetik og funktionalitet ikke kan adskilles og bliver til – et møbel fra Randers+Radius.
Et sådan design opstår i samspil med visionære arkitekter, der forstår at kombinere det behagelige med det praktiske. Det æstetisk smukke med det ladesiggørlige. Det fornuftige med vildskab.
God kundeservice er for os præget af empati – forståelse for brugerne, omgivelserne, indretningen. Forståelse for den verden vores kunder lever i og de krav, der er til møbler i de sammenhænge, vi lever i. Så selvom vi leverer kvalitet i et tidløst design, har vi ingen planer om at stå stille.


Pressemeddelelse: KLAR STRATEGI BANER VEJEN
Andersen Furniture, Randers+Radius og Muubs under Design Concept Denmark går fortsat efter vækst
De seneste år har været spændende for Design Concept Denmark (tidligere Andersen Furniture), som i 2020 opkøbte Muubs. Et år senere blev Randers+Radius tilføjet i porteføljen, og CFO og medejer Henrik Andersen er bestemt ikke afvisende for flere opkøb, hvis de rette muligheder viser sig.
KVALITET & BÆREDYGTIGHED
Kvalitet og miljø er vigtige elementer i Radius+Radius’ ”hverdag” og i serviceringen af vores kunder og er en af forudsætningerne for løbende forbedringer og en fortsat god og profitabel udvikling.
For os betyder bæredygtighed, at vi arbejder systematisk med at forbedre vores påvirkning af klima- og miljø. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling og for at minimere vores belastning af miljøet.


design concept denmark
Design Concept Denmark består af 3 brands: Andersen Furniture, Muubs og Randers+Radius. De 3 brands arbejder alle som selvstændige og parallelle brands, som har sit eget udtryk og stil.
Vores mål er at være et anerkendende design hus i Skandinavien ved at tilbyde relevante og moderne designs med rødderne i vores brands.
Vi vil skabe produkter, der med udgangspunkt i design, funktionalitet og kvalitet, skaber værdi for vores partnere.
Hos Design Concept Denmark er vi bevidste om vores handlinger og vi tager miljøet alvorligt. Vi stræber efter at indtænke bæredygtighed i alle processer af vores produktion. Vores produkter er designet til at holde i flere generationer. Designet og kvaliteten er skabt til, at de har et langt liv.